
Meld dig i A-kasse
Nedenfor kan du se, hvornår du kan få udbetalt dagpenge, hvis du melder dig i A-kasse her og nu.
Jeg går på 1.-3. semester: Du vil kunne opnå dagpengeberettigelse fra 1. ledighedsdag efter endt uddannelse.
Jeg går på 4.-5. semester: Så er du næsten for sent på den - du kan dog blive medlem af SL's a-kasse hvis du har et studiejob.
Jeg går på 6.-7. semester: Du vil først være dagpengeberettiget en måned efter endt uddannelse, da du ikke har været medlem af A-kassen i et år.
Praktiklønnen
Vejen til en god praktik
Senest opdateret: Tirsdag, 16. august 2011 09:44
Her har du en kort beskrivelse af pædagoguddannelsens praktikker. Den er ment som et supplement til PLS' praktikbog “Praktik - Kort & godt”.
Beskrivelsen guider dig hurtigt igennem praktikkens forskellige faser og husker dig på, hvor du skal være ekstra opmærksom for at undgå fremtidige problemer. Vores erfaring er nemlig, at det ofte er de små forglemmelser, den lille tvivl eller den manglende dokumentation, der er med til at skabe grobund for en dårlig praktikoplevelse – og i sidste ende en manglende godkendelse...
Inden du starter i praktik
Besøg altid praktikstedet før du starter. På dit besøg vil du få mulighed for at se stedet og hilse på dine kolleger. Tal evt. med stedets TR-repræsentant og forhør dig om særlige forhold på stedet. Tal også gerne ferieplanlægning og vagtplaner og om deres forventninger til dig og omvendt.
Ansættelsesbrev
Du skal have et ansættelsesbrev, som senest skal være dig i hænde en måned efter praktikken er startet. Læs mere
Mål for praktikken
Målene skal ligge inden for bekendtgørelsens overordnede mål for praktikken, samt de mål seminariet har fastsat i studieordningen. Fastlæggelsen af målene sker i et samarbejde mellem dig, seminariet og praktikstedet. Målene skal være konkrete og målbare, så der ikke senere opstår tvivl om, hvorvidt du har nået dem. Læs mere
Studerende – og lønmodtager
Som praktikant skal du forholde dig til at være studerende og lønmodtager på samme tid. Du vil tit opleve, at det kan være svært at være studerende og samtidig indgå i normeringen. Derfor er det vigtigt, at du selv er opsøgende og aktiv i forhold til at nå dine mål. Du skal reflektere over det du oplever i hverdagen og diskutere dine reflektioner med dine kolleger og din vejleder. Læs mere
Vejledning
I bekendtgørelsen står der, at du under praktikken skal modtage vejledning i overensstemmelse med praktikkens formål. Hvordan vejledningen skal tilrettelægges eller hvad omfanget skal være, er dog ikke fastlagt. Derfor kan det være en god ide, at du allerede ved praktikkens begyndelse selv tager initiativ til, at der lægges en plan for vejledningen og at denne plan bliver en del af dit skema, f.eks. 2 gange pr. uge. I den forbindelse er det af stor betydning at du har en dagsorden for mødet, og at der bliver taget referat. Læs mere
2/3 samtale
Ca. 4 måneder inde i praktikforløbet skal praktikstedet afholde et møde, hvor vejleder, seminariets praktiklærer og du er til stede. Her skal vejleder fortælle om det forventes, at du vil kunne opfylde dine mål for praktikken. Hvis der er tvivl om målene kan opfyldes ("betænkelighed"), skal det på mødet drøftes hvad der skal gøres, for at du når målene. Her er vel at mærke tale om de mål, der allerede er opstillet i læringsmålene, og ikke nye mål for resten af praktikperioden. Læs mere
Den endelige vurdering
Udtrykkes der betænkelighed i den endelige vurdering, betyder det at der skal afholdes et vurderingsmøde mellem seminariet, praktikstedet og dig. Her får praktikstedet, ud over deres skriftlige vurdering, mulighed for mundtligt at kommentere deres betænkelighed. Inden mødet får du mulighed for skriftligt at kommentere praktikstedets vurdering. På selve mødet vil du kunne argumentere for, hvordan du mener, du har nået dine mål og hvordan du har arbejdet med disse. Du har i øvrigt mulighed for at have en bisidder fra PLS med til mødet.
Det er selvfølgelig af stor betydning at du forbereder dig grundigt til mødet, så du ved hjælp af din argumentation får vendt praktikstedets betænkelighed.
Hvis du har styr på praktikreglerne, vil du nok ikke undre dig over de ting vi opsummerer her. Men skulle der alligevel opstå nogle spørgsmål undervejs, og er du medlem af PLS, er du selvfølgelig altid velkommen til at få en snak med en af vores vejledere. Du kan også finde flere informationer om praktik ved at gå i dybden med bekendtgørelsen, din studieordning eller overenskomst. Se mere under Love og regler.
Tilbage

