
Praktiklønnen
Revalidering
Senest opdateret: Torsdag, 07. januar 2010 14:26
Mange pædagogstuderende gennemfører deres studium med revalideringsstøtte, hvilket på nogle områder stiller dem anderledes end deres medstuderende på SU. PLS bliver jævnligt kontaktet af studerende, der er i tvivl om deres rettigheder og pligter når de er på revalideringsstøtte. I det følgende vil vi gennemgå nogle af de mest almindelige spørgsmål:
Får jeg løn i den lønnede praktik når jeg er på revalideringsydelse?
Ja, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende for dig, så modtager du løn i den 1. og 2. lønnede praktik og bliver fra dette beløb suppleret op til den hidtidige bruttorevalideringssats, samt ydes en godtgørelse for eventuelle transportudgifter til praktikstedet.
Har jeg ret til ferie i min praktik?
Er du på revalidering har du ikke ret til ferie i din praktikperiode, med mindre du har aftalt andet med din sagsbehandler.
Kan jeg tage min praktik i udlandet?
Nej, som udgangspunkt kan man ikke tage sin revalideringsydelse med sig til udlandet i praktikperioden. Selvom det umiddelbart virker urimeligt, når man kan medtage sin SU, så er det ikke muligt at få udbetalt sin revalideringsydelse i udlandet. Men skulle du være interesseret i at tage til udlandet, så spørg din sagsbehandler – nogle kommuner ser mere large på dette spørgsmål end andre.
Læs mere om at være på pædagoguddannelsen, når du er på revalidering
Tilbage

