Meld dig i A-kasse

Det er vigtigt, at du melder dig ind i PLS' gratis A-kassen, så snart du starter på studiet, og senest når du går igang med din første lønnede praktik. Du skal have været medlem af A-kassen minimum et år for at kunne få dagpenge fra første ledighedsdag.

Nedenfor kan du se, hvornår du kan få udbetalt dagpenge, hvis du melder dig i A-kasse her og nu.

Jeg går på 1.-3. semester: Du vil kunne opnå dagpengeberettigelse fra 1. ledighedsdag efter endt uddannelse.

Jeg går på 4.-5. semester: Så er du næsten for sent på den - du kan dog blive medlem af SL's a-kasse hvis du har et studiejob.

Jeg går på 6.-7. semester: Du vil først være dagpengeberettiget en måned efter endt uddannelse, da du ikke har været medlem af A-kassen i et år.

Læs mere om A-kasse

Meld dig ind i PLS

Pls_hjerte_single
Meld dig ind i dag.
Og få glæde af de mange medlemsfordele.

meld_dig_ind

Økonomisk støtte

Statens Uddannelsesstøtte - SU
Statens Uddannelsesstøtte, der den økonomiske hjælp, den danske stat giver unde over 18, der tager en uddannelse.

På SU's hjemmeside kan du få vejledning om reglerne, du kan se hvad du skal gøre i forskellige situationer, og du kan søge om SU.

Se www.su.dk

Børnetilskud til forældre under uddannelse
Der kan udbetales et særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre. Ansøgning om tilskud indgives til den uddannelsessøgendes bopælskommune.

Man er ikke berettigtet til tilskuddet, hvis man samtidig modtager tillæg fra SU-styrelsen såsom forsørgertillæg. Dvs. dette er et tilskud man fx kan søge mens man er i praktikken.

I 2011 er tilskuddet maksimalt 1627 kr i kvartalet. Højst et tilskud per forældre og tilskuddet er indkomstafhængigt.

Du kan læse mere om tilskuddet på borger.dk.
Her kan du beregne om du er berettiget til tilskuddet

Specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser
SPS er en støtteordning, der skal sikre, at studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en videregående uddannelse på lige fod med andre. Du kan ansøge om SPS på dit uddannelsessted, når du er optaget på uddannelsen.

Uddannelsesstedet sender ansøgningen til SU-styrelsen, som træffer afgørelse i sagen, og uddannelsesstedet sørger for at skaffe den tildelte støtte.

Vil du vide mere, så kan du læse mere her

Hjælp til enlige forsørgere
Børnesagens Fællesråd har iværksat et femårigt projekt, som skal støtte eneforsørgere under uddannelse. Projektet skal hjælpe eneforsørgere til at gennemføre en uddannelse. Enlige med børn kan søge om stipendier til bogindkøb, studieture og andre uddannelsesrelaterede udgifter.

Støtten er på maksimalt 10.000 kr. årligt.

Derudover kan eneforsørgere søge om støtte til deres børn. Støtten er på maksimalt 3000 kr.

Børnesagens Fællesråd er en paraplyorganisation for 16 landsdækkende foreninger. Foreningen arbejder for at synliggøre truede og socialt dårligt stillede børn.

Læs mere her


Tilbage