PLS - din studieorganisation

green_r_pls

– Et godt tilbud til alle pædagogstuderende.

  • Råd, støtte og vejledning
  • Fagblade
  • Tidsskriftet Vera
  • Gratis A-kasse
  • Kurser
  • Spar penge på indkøb
  • Billige boliger
BU-webknap-Feb-2011rektangel

Medlemsfordele

En aktiv organisation med stor medindflydelse

PLS er en organisation for pædagogstuderende, drevet af pædagogstuderende. Vi arbejder for at forbedre vilkårene for pædagogstuderende. Og vi vil gerne have dig med!

Det er sjovt og lærerigt at være aktiv
Vores forretningsudvalg og faglige sekretærer vælges på vores årsmøde i April – og vores hovedbestyrelse består af repræsentanter for de lokale afdelinger. Der er lokale afdelinger på nogle uddannelsessteder og vi vil gerne have endnu flere. I skal bare være tre, så kan I starte en afdeling. Man kan også bare være lokal repræsentant. Vores politik påvirkes på årsmødet, i hovedbestyrelsen og i de lokale afdelinger – men også gennem debat på hjemmeside og facebook.

Påvirk din kommende løn
Som medlem af PLS kan du påvirke din kommende løn som pædagog samt dine arbejdsbetingelser under praktikken. Da PLS har et tæt samarbejde med de pædagogiske forbund Socialpædagogerne og BUPL kan du få stemmeret i forbindelse med de pædagogiske overenskomstforhandlinger.

Har du lyst til at være aktiv, så læs mere her


Personlig råd og vejledning samt juridisk bistand

Dit medlemsskab sikrer dig, at du har et sted at gå hen.

 Hvad enten det er konkrete spørgsmål om uddannelsen, eller fordi du har brug for hjælp, kan du komme til PLS og få råd og vejledning. Vores sekretariat hjælper studerende med problemer på uddannelsesinstitutionen såvel som i praktikperioden.



Hvis det skulle ske, at du ikke får godkendt din praktik, kan PLS dels hjælpe dig med at forberede dig til vurderingsmødet eller stille en person til rådighed, som sætter sig ind i din sag, gennemgår dine rettigheder og sikrer, at alt det formelle er overholdt.



Du kan endvidere få stillet en person til rådighed som din bisidder ved selve vurderingsmødet. Bisidderen kan sikre, at formalia er, som de skal være, og at dine rettigheder som studerende er overholdt.



Efter en måneds medlemsskab har du ret til juridisk bistand
Når du er medlem af PLS, kan du altid få svar på dine spørgsmål ved at kontakte os enten pr. telefon eller over mail.


Fagblade – Viden, indsigt og inspiration

Som medlem af PLS får du både Børn&Unge fra BUPL og Socialpædagogen fra Socialpædagogere.

De to fagblade favner tilsammen over hele det pædagogiske felt. De er derfor uundværlige for den, der vil følge med i, hvad der sker i den pædagogiske verden både på normal- og specialområdet - og hvis du savner inspiration til din skriftlige opgave, er bladene en guldgrube af relevant viden:

Socialpædagogen

Socialpædagogen fra Socialpædagogerne er i sin form debatskabende og formidler synspunkter mellem medlemmer og ledelse. Samtidig forsøger den at beskrive den socialpædagogiske og den samfundsmæssige virkelighed på godt og ondt. Den tager hver gang dilemmaer op, som man også kan diskutere på deres facebookprofil. Læs mere

Børn&Unge

BUPL's Børn&Unge forsøger at synliggøre pædagogers og pædagogfagets betydning i samfundet. Det tager desuden aktiv del i den samfundsmæssige debat, der vedrører det pædagogiske område og daginstitutionsområdet. Det er kritisk, nyhedsorienteret, dybdeborende og vidensskabende. Læs mere

Du får de to blade som en del af dit medlemsskab i PLS.


Gratis A-kasse for medlemmer under 30 år

Som medlem af PLS tilbydes du gratis medlemskab af Socialpædagogernes eller BUPL's A-kasse.

Du kan få gratis medlemskab hvis:


  1. Du er under 30 år 

  2. Du tjener mindre end 199.161 kr. om året (16.596 kr. om måneden) 

  3. Du er ikke under revalidering.
Læs mere her

Billig forsikringsordning og billig bolig

Med en Studieforsikring hos Lærerstandens Brandforsikring er du sikret forsikring til lav pris.



Studieforsikringen omfatter
• Indboforsikring - 50% rabat 
• Rejseforsikring Verden - 50% rabat 
• Ulykkesforsikring - 25% rabat.

Læs mere her

Bolig
Som medlem af PLS har du fortrinsret til at blive skrevet på venteliste til Pædagogernes Pensionskasses (PBU) billige lejeboliger.



PBU råder over lejligheder i både København, Herlev, Vanløse, Herning, Lystrup, Vejle og Aalborg.

Læs mere om boligerne og betingelserne for opskrivning her.


Det pædagogiske tidsskrift Vera

Som medlem af PLS kan du gratis abonnere på tidsskriftet VERA, der udkommer 4 gange om året.



VERA henvender sig til pædagoger og andre, der arbejder eller uddanner sig inden for det pædagogiske arbejdsområde.

VERA har som ambition at give en systematisk belysning og analyse af pædagogens praksis, herunder formidling af udviklingsarbejder og forskningsresultater. Det er rigtig godt til studiebrug og opgaveskrivning.

Hvis du er medlem, så tilmeld dig Vera – eller læs mere om Vera


Fagligt, aktuelt og debatskabende nyhedsbrev

Hver anden måned udkommer PLS’ elektroniske nyhedsbrev med spændende artikler om hvad der rør sig på pædagoguddannelsen, faglige artikler om fx praktikken eller nye tiltag.

Se indhold fra seneste nyhedsbrev og tilmeld dig


Gode medlemstilbud fra Forbrugsforeningen og LO-plus

Meld dig ind i indkøbsforeningen Forbrugsforeningen. 
Spar penge når du handler i cirka 4.000 forretninger landet over i stort set alle brancher. Du kan købe ting til dig selv, din samlever, dine børn, fritiden, ferien, hjemmet - de små og store ting, den personlige pleje og velvære - kort sagt, du kan spare penge på stort set alt.



Hvem kan spare penge via Forbrugsforeningen?

Som medlem af PLS – og aktivt medlem af BUPL eller Socialpædagogerne - giver Forbrugsforeningen dig mulighed for at købe ind og spare penge.



Spar penge ved indkøb i ca. 4500 forretninger

Forbrugsforeningen giver dig mulighed for at spare penge, når du handler i en af de ca. 4500 forretninger, som foreningen samarbejder med.

Hver gang du benytter Forbrugsforeningens kontokort, optjener du bonus – normalt 9 % og helt op til 19 %. Jo mere du bruger kortet, jo mere sparer du og jo mere har du råd til det, du ønsker dig.



Koster det noget?

Ja, som medlem af Forbrugsforeningen skal du betale et mindre medlemskontingent, der i 2009 udgør 132 kr. årligt.

Afhængig af betalingsform skal der også betales nogle gebyrer. Det kan du læse mere om på Forbrugsforeningens hjemmeside. Læs mere

Hvordan gør jeg?

Inden du melder dig ind i Forbrugsforeningen, bør du på Forbrugsforeningens hjemmeside tjekke de forretninger og de brancher, der har særlig interesse for dig, samt læse Forbrugsforeningens vedtægter og vilkår igennem.

Du finder indmeldelsesblanketten på Forbrugsforeningens hjemmeside. Under "Jeg er medlem af: (faglig organisation)" skriver du Socialpædagogerne eller BUPL – alt efter hvor du har aktivt medlemskab. Hvis du bliver bedt om et medlemsnummer, så skal du oplyse dit PLS medlemsnummer.



Vi gør opmærksom på, at al henvendelse skal ske til Forbrugsforeningen.

Meld dig ind i Forbrugsforeningen

LO Plus kort - fordele og tilbud
Hvis du har aktivt medlemskab hos socialpædagogerne har du mulighed for at få LO-plus kort.

LO Plus er en gratis fordels- og rabatordning, der tilbyder medlemmerne en række fordele som forbrugere. Du får automatisk adgang til en række rabatter på alt fra cykler og mobiltelefoner til rejser og benzin.

Læs mere om LO Plus


Spændende kurser – få værktøjet i orden

Gennem din uddannelse lærer du en masse, men du kan sagtens lære mere. Som supplement til din undervisning afholder PLS kurser, som giver dig brugbar viden, indsigt og konkrete værktøjer, du kan bruge gennem dit studieforløb.



Kurserne favner bredt og udvikles konstant ud fra de studerendes behov. Der er fx tidligere holdt kurser i førstehjælp, pædagogisk filosofi og formidling.



Læs mere om aktuelle kurser her

Du støtter din egen uddannelse

Når du melder dig ind i PLS, støtter du vores politiske arbejde for at gøre din uddannelse bedre og for at forholdene og vilkårene er optimale for dig og alle andre pædagogstuderende.

meld_dig_ind