
Mere information
Hvis du har brug for råd og vejledning i forbindelse med dit lokale PLS-arbejde, så er du altid velkommen til at kontakte PLS's organisationskonsulent:
Organisationskonsulent
Christine Bille
Email
Telefon: 3546 5880
Nyheder for aktive PLS'ere
Aktive PLS'ere
Senest opdateret: Torsdag, 24. november 2011 11:22
Rundt om i landet findes der mange aktive PLS-medlemmer.
Flere steder er der oprettet lokale afdelinger, som arbejder med PLS på lokalt plan. Man skal være tre for at oprette en afdeling. Andre steder er der aktive PLS'ere, som er en slags repræsentanter på deres uddannelsessted og er med til at fortælle om PLS.
PLS støtter det lokale arbejde både økonomisk og organisatorisk, så der er mulighed for at lave aktiviteter lokalt. Det kan både være af fagligt opkvalificerende art fx har afdelingen i Odense holdt et arrangement om vold mod pædagoger. Det kan være af social karakter - afdelingen på Peter Sabroe i Aarhus har holdt hockeyturnering med både de studerende og undervisere. Og det kan også være fordi man ønsker at forbedre forholdene for de studerende - de aktive i UCC har holdt blokade og havefest mod nedskæringer og for bedre forhold. Så der er en masse muligheder for at være aktiv i PLS lokalt - og hver afdeling har en repræsentant i PLS' hovedbestyrelse.
Der er også mulighed for at danne netværk på tværs af uddannelsesstederne, hvis man fx fagligt brænder for et emne. Netværksdannelse skal forstås bredt. Hvis man f.eks. er enlig forælder på studiet, kan det være rart at have nogen i samme båd at udveksle erfaringer og gode råd med, eller hvis man er særligt interesseret i børn med autisme, kunne det måske være en ide at finde andre med samme interesse og prøve at arrangere et seminar om emnet. Mulighederne er uendelige. Det vigtigste er at samlingspunktet er noget, som en gruppe af studerende brænder for.
Hvis du - alene eller sammen med nogle medstuderende - har lyst til at være aktiv lokalt på den ene eller anden måde, så send en mail til organisationskonsulent Christine Bille
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Sara Ronja Duus, Sydhavnen:
"Jeg føler man skal være aktiv for at have ret til at brokke sig."