Super gode bøger

pls_bog_anmeldelser

Her kan du læse bøger som Bogbørsens anmeldere anbefaler som "Bøger man bare skal have i sin reol.".

Med udgangspunkt i hverdagen
Anmelderteamet består udelukkende af pædagogstuderende, så alle anmelder tager udgangspunkt i "praksis".

 

 

 

Lege for drenge

 lfd

Forfatter: Niels Martin Vind Forlag: DGI, Udgivelsesår: 2002, Sider: 27 Pris: 25,- kr.

I praktikperioderne skal vi som studerende prøve nogle ting af, vi skal lære en masse om det praktiske pædagogiske arbejde og vi skal helst kunne hive nogle nye ”kaniner” op af hatten overfor både børn og voksne. Nogle studerende møder op med mange gode ideer som de vil have afprøvet, andre har brug for noget inspiration. Jeg hørte til den sidste kategori, da jeg startede i 1. lønnede praktik. Hvad skulle jeg finde på at lave med børnene i den SFO (skolefritidsordning), hvor jeg kom hen. Dette lille hæfte har været en rigtig god inspiration for mig til at lave noget med drengene også. Hvorfor lege for drenge? ”Drengene skal have muligheden for at tumle og slå sig, at kåre en vinder og lære at tabe”.

Hæftet er bygget meget kortfattet op omkring, hvordan man som voksen styrer legen og lærer drengene en rigtig kampkultur. Derefter er der et hav af små lege som alle har et fysisk islæt, der appellerer til drenge og seje piger. Min oplevelse er også, at drengene ikke er vant til at få lov til at lege hårde fysiske lege. De synes det er sjovt når en voksen lader sig rive med af legen, og ikke bremser den af skræk for de blå mærker. Jeg har brugt hæftet meget som inspiration til min praktiktid. Det fylder ikke mere end at man kan have det med i tasken hver dag. Det er nemt og hurtigt at finde en leg og børnene synes det er sjovt når det pludselig er en anden leg end de traditionelle. Det er helt klart et hæfte jeg kan anbefale at have i tasken, når man som jeg jævnligt står og mangler en idé. 

 


Tilbage