Abonner på PLS-nyhedsbrev



Det sker på PLS facebook

Meld dig ind i PLS

Pls_hjerte_single
Meld dig ind i dag.
Og få glæde af de mange medlemsfordele.

meld_dig_ind

Gulerodspædagogikken er stendød - regeringen straffer de svageste!

Regeringen og Dansk Folkeparti lægger op til at fjerne børnechecken fra de familier, hvor børnene ikke enten er i job eller i gang med en uddannelse efter folkeskolen. Pædagogstuderende på landets professionshøjskoler ser med største alvor på hvorledes denne ændring vil være en bombe under velfærdssystemet.

“Børnechecken er ikke en gulerod, der skal understøtte regeringens strategi for unge hurtigere gennem uddannelsessystemet. Børnechecken er uvurderlig hjælp og støtte for langt de fleste børnefamilier og må ikke bruges som en trussel mod de dårligst stillede” udtaler Mette Lundstad, faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning.

Kommende pædagoger forudser en fremtid, hvor opdelingen af samfundet bliver stadig mere udpræget og marginaliseringen af de svageste familier i samfundet bliver udstillet.

Vi vil gerne være med til at bære ansvaret for at sikre alle unge en tilfredsstillende hverdag enten med uddannelse eller job, men det må aldrig ske på baggrund af familiernes økonomiske sikkerhed.

En fjernelse af børnechecken vil i særdeleshed ramme familier, hvor forældrene i forvejen er hårdt pressede. Familier, hvor forældrene ser frem mod en børnecheck, der kan give børnene tøj på kroppen og fødselsdags- eller julegaver.

Pædagogstuderendes landssammenslutning forudser et samfund med langt flere tvangsfjernelser og familier, der må leve under fattigdomsgrænsen. Det er ikke værdigt for et ellers rigt samfund, hvor der altid bør være fokus på at sikre de dårligst stillede familier og unge til en tryg og sikker fremtid.

“Denne omvendte pædagogik, hvor regeringen straffer, fremfor at støtte, kan kommende pædagoger på landets daginstitutioner, på fritidshjemmene, i specialinstitutionerne og i ældreplejen på ingen måder bakke op om. Vi anbefaler på det kraftigeste regeringen til at droppe denne fuldstændig fordrejede og virklighedsfjerne indsats” siger Mette Lundstad.

For yderligere information kontakt: Mette Lundstad, faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning for yderligere kommentarer på telefon 41 65 30 53.

Tilbage