Abonner på PLS-nyhedsbrev



Det sker på PLS facebook

Meld dig ind i PLS

Pls_hjerte_single
Meld dig ind i dag.
Og få glæde af de mange medlemsfordele.

meld_dig_ind

Stor succes med kursusweekend

jan01000-1

PLS holdt i weekenden d. 29-30 oktober kursusweekend for pædagogstuderende fra hele landet i Kolding. Med over 70 deltagere fordelt på fem kurser var der masser af aktivitet på pædagoguddannelsen i Kolding.

Et af de nye kurser var fotodokumentation, så overalt rendte deltagerne rundt med kamera og der skete en stor udvikling med deres billeder på de to dage. En af deltagerne var Christian fra Peter Sabroe i Aarhus, som efterfølgende sagde, at han var blevet fyldt med gode idéer og at han helt sikkert ville tænke meget mere, når han skulle tage billeder i fremtiden.

foto04-1

Natasja fra Vordingborg, som deltog i formidlingskurset, fortalte, at de synes det var fedt, at man som medlem kunne få et gratis kursus – ”for det er et fedt supplement til undervisningen, når vi nu ikke får så meget af den.”  Abrahim fra Frøbel tog på kursus for at udvide sin horisont og for at udfordre sig selv og han fortæller, at det har været et super spændende kursus, som var over hans forventninger.

foto234

Et populært kursus var ”Pædagogisk filosofi”. Her var der meget på programmet og mange diskussioner. Martin fra Frøbel fortæller, at én af de ting, som var oppe at vende, var, om de regler om fx ordentlighed og ingen larm, der er i institutionerne er til for børnenes eller de voksnes skyld. En pointe han har taget med hjem er, at børn er kroppe i bevægelse – og det er også sådan de lærer bedst.  Martin var en af dem, som tidligere har deltaget på PLS’ kurser og synes det er fedt, at der var flere kurser og dermed flere deltagere denne her gang. ”Det var en rigtig god weekend og fedt at være sammen med så mange engagerede mennesker”

Maja fra Jydsk deltog også i Pædagogisk filosofi og hun fortalte, at hun tager hjem med nye perspektiver og praksisfortællinger.

Der blev ligeledes afholdt førstehjælpskursus samt kursus i konflikthåndtering.

Fra PLS’ side vil vi gerne sige tak for en super weekend!


Tilbage