Pædagogstuderende ser rødt!
Senest opdateret: Mandag, 19. september 2011 07:25
Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten er meget glad for den store opbakning hun og hendes parti får: ”Det er jeg rigtig glad for at høre. Og som pædagogstuderende giver det altså også rigtig god mening at sørge for, at vi får et nyt politisk flertal i Danmark. For hvis vi skal have flere timer på vores uddannelser og flere pædagoger på stuerne, så nytter det altså ikke noget at smide skattelettelser ud til de rigeste i vores samfund. Vi har nogle rigtig dygtige offentligt ansatte i Danmark, men vi giver dem simpelthen ikke ordentlige vilkår. Det skal der laves om på lige så snart vi - forhåbentlig! - får et nyt politisk flertal."
Hvorfor rødt?69,3 % er dog en stor afvigelse fra de landsdækkende meningsmålinger der bliver sprøjtet ud i massevis disse dage. Så hvordan kan det være at de pædagogstuderende så markant stemmer rødt. ”For mig er det meget klart” siger faglig sekretær i PLS, Kasper Madsen, ”langt de fleste pædagogstuderende har allerede stiftet bekendtskab med den pædagogiske praksis i praktikken. Her har de oplevet VKO’s centrale tiltag, der har fejlet i forhold til sprogvurderinger, pædagogiske lærerplaner, evidensbaseret pædagogik, screening m.m.
Samtidigt har de siden 2007 afskaffet det reelle demokrati på pædagoguddannelsen, og sidst men ikke mindst så har de barberet vores timetal langt ned under de absolutte minimum – så ja, jeg kan godt forstå at de pædagogstuderende stemmer rødt”
Meningsmålingen fortsætter lidt endnu, så du kan stadigvæk nå at stemme.
Tilbage
