SKAT: I skal selv sørge for at praktikstedet kan bruge hovedkortet
Senest opdateret: Onsdag, 07. september 2011 14:06

I juni ændrede SKAT reglerne, så SU-styrelsen automatisk fik ens hovedkort og det var ikke muligt at bruge det flere steder på én gang, så man undgik de studerende fik skattesmæk. Det giver lidt problemer for de pædagogstuderende når de skal i praktik. Vi skrev om det her på hjemmesiden. Og vi sendte et brev til skatteministereriet for at høre hvad de pædagogstuderende skal gøre og sikrede, at de var opmærksomme på denne særlige problematik. Nu har vi fået svar.
Svaret Desværre er svaret ikke så opløftende. De vil prøve for fremtiden at sikre, at hvis SU-styrelsen ikke bruger fradraget kan det bruges af en anden part - eksempelvis praktikstedet. Men indtil automatikken er på plads, så er man altså selv nødt til at sikre, at praktikstedet kan bruge hovedkortet, så man får sit fradrag og ikke betaler for meget i skat - for selvom man får det tilbage senere er det jo her og nu man skal betale husleje, mad og PLS kontingent.
Man skal selv rette Derfor: Når I skal i praktik, så gå ind på minSU og anmode SU-styrelsen om at bruge bikort i stedet foor hovedkort. (Ved godt det lyder lidt kringlet, når de slet ikke skal bruge det i den periode, men det er rigtigt nok) Dermed kan praktikstedets lønkontor få lov at bruge hovedkortet. Og når man så er færdig og skal tilbage på studiet, skal man gøre det modsatte.
Det er den bedste måde, at være sikker på, at man får sine fradrag det sted hvor man har sin hovedindtægt og man får det rigtige udbetalt.
Tilbage
