De lærerstuderende på Frederiksberg støtter Frøbels blokade
Senest opdateret: Tirsdag, 26. april 2011 09:21
Her er de lærerstuderendes støtteerklæring til de studerende på Frøbel, der i fredags blokerede uddannelsesstedet. Du kan se billeder derfra på vores facebookside
Støtteerklæring!
Kære studerende på Frøbel!
Så er det igen professionsuddannelserne, der må bøde for dårlig økonomistyring i staten!
I som studerende har gjort en stor indsats med jeres aktion i fredags ved at vise, at I er utilfredse med nedskæringer og fyringer – som uundgåeligt vil gå ud over kvaliteten af jeres uddannelses studie- og læringsmiljø!
Pædagogfaget er en essentiel del af vores velfærdssamfund – og det er klart, at hvis vi vil bibeholde dette, er besparelser ikke vejen frem. Det er komplet modstridende og uansvarligt, at I som kommende pædagoger ikke får det optimale grundlag for en god uddannelse, når I skal være med til at danne de fremtidige generationer.
På Frederiksberg Seminarium – og Professionshøjskolen Metropol – har vi ligesom jer oplevet massive besparelser og fyringsrunder for nylig. Vi oplevede stor opbakning fra studerende, undervisere, administrative medarbejdere såvel som ledelse, da vi viste vores utilfredshed gennem en blokade i november. Det er så vigtigt, at vi står sammen, når disse besparelser gang på gang rammer uddannelserne i Danmark.
Vi glæder os til at samarbejde med jer i fremtiden om den markering – for vi
ved, at dette ikke er det sidste vi har mærket til forringelser på uddannelsesområdet.
Med venlig hilsen
De Studerendes Råd på Frederiksberg Seminarium
Tilbage
