Abonner på PLS-nyhedsbrev



Det sker på PLS facebook

Meld dig ind i PLS

Pls_hjerte_single
Meld dig ind i dag.
Og få glæde af de mange medlemsfordele.

meld_dig_ind

PLS’ årsmøde – the sequel

Kasper Madsen

Da den første kop kaffe er indtaget var deltagerne klar til igen at indtage årsmødesalen på årsmødets anden dag.

Det første punkt på dagsordenen var den studiepolitiske udtalelse, som skal sige noget om de strømninger, der sker netop nu. Campus, erhvervslivet i bestyrelserne og de lønnede praktikker var nogle af de emner, der blev diskuteret.  

Debatlysten var så stor at man måtte rykke programmet så der var tid til behandlingen – og debatten – af alle forslag. Til sidst blev den studiepolitiske udtalelse med ændringsforslag vedtaget med klart flertal

På årsmødet var der også plads til en pædagogisk festival, hvor deltagerne var i workshops omkring Neuropædagogisk, Musik og Køn.

I workshoppen Køn og pædagogik, som blev ledet af Mette Bovbjerg Nielsen, blev deltagerne blandt andet sat til at lave deres egne kønsbriller. De kunne være store, firkantede eller med skyklapper på. Det gav dem muligheden for at se køn i en ny optik. Der blev diskuteret, hvordan man er kritisk reflekterende – og om man kan tale om et normalitetsbegreb. Også den nært forestående royale barnedåb og dermed prinsessetemaet blev vendt. Det var blot en lille del af det, der skete i den spændende workshop.

Også dag to bød på hilsningstalere fra vores samarbejdspartnere. Blandt Jan Hoby fra LFS. Han sagde blandt andet, at hvis pædagoguddannelsen tidligere havde været en Irma, var den nu blevet til en Aldi. En discountuddannelse. Det er vigtigt ikke kun at brokke sig, men at den brok er efterfulgt af handling. Han understregede samtidig, at man ikke skulle regne med, at det blev bedre med en ny regering. Han talte ligeledes om fem fingre princippet – at der alle steder er en der altid vil være organiseret og kæmpe og altid én, der ikke vil. Og det handler om for os i fagbevægelsen at fange de sidste tre.

Mette Lundstad takkede Jan Hoby for altid at kunne ruske lidt op i PLS, men han er ikke den eneste der kan ruske op. Da Allan Baumann fra BUPL holdt hilsningstale lød der en særlig tak til Mette, som jo er afgående faglig sekretær, for at have rusket op i BUPL i deres hovedbestyrelse de sidste par år.

Også et temapapir skulle årsmødet vedtage – det handlede om toninger af uddannelsen.

Derefter var der behandlingen af hvad PLS skal arbejde med i det kommende år – både lokalt og nationalt. Nemlig behandlingen af arbejdsplanen. En af de helt centrale punkter var naturligvis den kommende evaluering af pædagoguddannelsen.

Temaet for dette årsmødet er skibstema.. Vi skal bestemme kursen for ”det gode skib PLS” for det kommende år. Derfor er årsmødefesten en piratfest.  I skrivende stund er vi derfor omgivet af sørøverflag, talende papegøjer  og guldmønter. Og ikke mindst er alle udstyrede med smukke PLS-tatoveringer.


Tilbage