Abonner på PLS-nyhedsbrev



Det sker på PLS facebook

Meld dig ind i PLS

Pls_hjerte_single
Meld dig ind i dag.
Og få glæde af de mange medlemsfordele.

meld_dig_ind

”VÆRKSTEDET” – et projekt for piger med autisme søger frivillige

Pigeprojektet ”Værkstedet” er et helt nyt projekt for piger med autisme i alderen 12 – 16 år. Projektet kører i 2 år med støtte fra Trygfonden, forventet opstart i oktober 2010.

 

Målet er, at pigerne i ”værkstedet” skal være i en social sammenhæng, hvor der er forståelse og plads til deres autisme.  I ”værkstedet” vil vi arbejde med emner som sociale relationer / kompetencer, kropsbevidsthed, pubertetsproblemer, selvforståelse og lign, vi vil skabe et interessefællesskab med udgangspunkt i tanken om, at piger med autisme ofte glemmer tid, sted og de sociale forbehold, når de arbejder kreativt og skaber med deres hænder - med andre ord vil vi arbejde med det kreative som vores fælles tredje.

”Værkstedet” skal have åbent 1 aften ugentligt (onsdag), det er tanken de frivillige skal arbejde hver anden uge, på den måde sikrer vi forhåbentlig en vis fleksibilitet i forhold til sygdom, eksamensperioder og lign. Udover den ugentlige klubdag bliver der forældremøder hver 2. Måned (fredag), personalemøder/ supervision og kurser. Der kan muligvis også blive tale om enkelte udflugter med overnatning med pigerne.

Rent fysisk bliver ”værkstedet” placeret i Fritidscentret på Skovvangsvej, i Århus.

Det er en fordel hvis du besidder følgende kompetencer:

  • Autismekendskab
  • Forståelse
  • Engagement
  • Tålmodighed
  • Ser muligheder frem for begrænsninger og er god til at se selv små fremskridt og anerkende disse

Grundet målgruppen og deres sensibilitet i forhold til personskifte, er det meget vigtigt du kan se dig selv i projektet i længere tid.

Vi tilbyder:

  • Muligheden for at være med i et helt nyt spændende projekt
  • Supervision
  • Kurser, personalemøder og lign.
  • En personlig anbefaling
  • Selvfølgelig en masse viden og erfaringer om autismeområdet og et forbedret CV.

Har du spørgsmål eller ønsker flere oplysninger om projektet, så kontakt Freja Sirdorf på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller tlf.: 28 55 91 27, eller se mere på www.autismeoj.dk

Ansøgning sendes til ovenstående mail senest d. 27. September 2010, samtaler forventes afholdt kort herefter.


Tilbage