Bland dig i undervisningsmiljøet
Senest opdateret: Tirsdag, 02. marts 2010 18:39
I 2001 fik elever og studerende en ny lov, der skulle sikre bedre undervisningsmiljø i hele uddannelsessystemet. Loven har fået mange smæk for at være for vag. Der er næsten ingen krav til uddannelsesstederne og ingen sanktioner, hvis undervisningsmiljøet sejler.
Men den kan bruges til noget fornuftigt, siger Kasper Madsen, der er medlem af PLS’ hovedbestyrelse og en af arrangørerne undervisningsmiljøkampagnen.
Loven giver nemlig studerende ret til at deltage i arbejdet med miljøet på uddannelsesstedet.
Vi vil gerne opfordre pædagogstuderende til at komme ind i kampen. Loven er faktisk et udmærket redskab til at få indflydelse, siger Kasper Madsen, der er medlem af PLS’ hovedbestyrelse.
Særligt tre ting fra loven kan studerende bruge:
– Alle uddannelsessteder i landet skal minimum hvert tredje år gennemføre en undervisningsmiljøvurdering. Den skal være offentlig tilgængelig på hjemmesiden. Præcis hvordan den skal laves er dog mere uklart, men på Dansk Center for Undervisningsmiljøs hjemmeside dcum.dk kan man finde gode råd.
– Studerende skal inddrages i undervisningsmiljøvurderingen. De har ret til vælge to såkaldte undervisningsmiljørepræsentanter, der skal være med til arbejde med vurderingen.
– Der skal i forbindelse med undervisningsmiljøvurderingen laves en handleplan, der beskriver hvad der skal gøres ved problemerne og hvornår.
Det kan godt være, at det ikke laver om på tingene fra den ene dag til den anden. Men har man først en handleplan, hvor ledelsen har skrevet, hvad den vil gøre, så kan man altid hive den frem, hvis de ikke gør noget ved problemerne, siger Kasper Madsen.
Vil du vide mere
Vil du vide mere om hvordan du kan være med til at forbedre studiemiljøet på din uddannelsesinstitution, så kontakt arrangørerne af PLS' undervisningsmiljøkampagne:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Deltag i vores online undervisningsmiljø-undersøgelse
Vi vil anbefale alle pædagogstuderende at deltage i online-undersøgelsen her på hjemmesiden. De institutioner, der får den bedste vurdering, vil blive nomineret til PLS' undervisningsmiljøpokal. De institutioner, der ikke klarer sig så godt, vil blive gransket ekstra nøje af PLS' undervisningsmiljørepræsentanter. Læs mere her
Fagligt Nyhedsbrev 1 2010
Læs også:
Pædagogstuderende har pladsproblemer
Fusioner rammer studiemiljøet
Test dit undervisningsmiljø
Tilbage
