Abonner på PLS-nyhedsbrev



Det sker på PLS facebook

Meld dig ind i PLS

Pls_hjerte_single
Meld dig ind i dag.
Og få glæde af de mange medlemsfordele.

meld_dig_ind

Pædagogstuderende har pladsproblemer

Dårligt indeklima. For lidt plads i klasserne. For få grupperum. På flere områder får undervisningsmiljøet dumpekarakter viser en rundspørge, PLS har foretaget blandt pædagogstuderende.

pladsproblemerEr det i orden, at studerende sidder klemt sammen i et lille, varmt og dårligt ventileret klasseværelse uden stole til alle? Det mener PLS ikke. Lige som det heller er ok, at der ikke er grupperum nok eller at it-systemerne ikke fungerer.

Men meget tyder på, at det er hverdag for en stor del af landets pædagogstuderende. En stikprøve, PLS har foretaget på otte uddannelsessteder, viser, at hver anden studerende mener der er for lidt plads og får dårligt indeklima i klasselokalerne.

Det er helt klart et problem, der kan gå ud over de studerendes udbytte af undervisningen. Hvis luften i et klasselokale er dårlig eller man sidder uden et bord til at tage noter, giver det selvfølgelig en ringere undervisningssituation, siger faglig sekretær i PLS, Line K. Møller.

Hun peger på, at den lov der skal sikre studerende og elever på landets uddannelsesinstitutioner et ordentlig miljø, har store mangler.

Det har ingen konsekvenser, hvis man propper et klasselokale med studerende eller hvis temperaturerne er alt for høje eller for lave, eller der er dårlig ventilation, siger faglig sekretær i PLS, Line K. Møller.

Slatne regler
Undervisningsmiljøloven kræver ganske vist, at professionshøjskolerne laver undersøgelser af miljøet med handleplaner hvert tredje år, som skal offentliggøres på hjemmesiden, men der er ingen regler om, hvordan undersøgelserne skal se ud. Og heller ingen påtaler eller bøder, hvis de ikke bliver lavet. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), som skal sikre undervisningsmiljøet har derfor intet overblik over, hvor mange pædagoguddannelsessteder, der overholder loven. En tjek på et lille udvalg af hjemmesider viser store forskelle. Nogle professionshøjskoler laver undersøgelser, der dækker alle uddannelser. Det betyder, at resultatet bliver et gennemsnit af, hvordan folk har det på eksempelvis jordemoder-, lærer- og pædagoguddannelsen.

– Det er selvfølgelig bedre end slet ingen undersøgelse. Men det er svært at se, hvad man kan bruge den til, for der kan være store forskelle fra den ene uddannelse til den anden. Eksempelvis kan klassestørrelser variere meget, siger Line K. Møller.

Andre uddannelsessteder har enten slet ikke lavet en miljøvurdering eller i hvert fald glemt at ligge den på hjemmesiden, som reglerne forlanger.

Mere gruppearbejde, men ingen lokaler
Godt halvdelen af de studerende, PLS har spurgt i stikprøven, klager over manglen på ordentlige faciliteter til gruppearbejde.

– Vi støder i stigende grad på dette problem. Flere steder er der reel mangel på grupperum. Det betyder, at de studerende enten må sidde steder som i kantinen, hvor støj kan virke meget forstyrrende, siger PLS’ faglige sekretær.

Når pædagoguddannelsen samtidig har skruet markant ned for klasseundervisning og op for gruppearbejde de senere år, bliver lokalemanglen meget synlig, siger hun.

Et tredje problem er it-faciliteterne. Her halter en del uddannelsessteder tilsyneladende også efter. Over halvdelen af de adspurgte mener, at adgangen til internet og intranet er utilfredsstillende.

Igen er det noget, der påvirker undervisningsmiljøet. Hvis der ikke er et fungerende trådløst netværk, vælger mange studerende at tage hjem i stedet for blive på stedet. Og et dårligt fungerende intranet kan betyde, at vigtige informationer om aflyste timer, skemaomlægninger eller opgaver ikke når frem i tide. Til stor frustration for studerende, siger Line K. Møller.

Bøder ikke vejen frem
PLS så gerne en strammere lov, hvor kravene var mere entydige og hvor det har konsekvenser, hvis pædagoguddannelserne ikke overholder dem. Omvendt ønsker PLS ikke, at seminarierne bliver overdænget med bøder.

Grundlæggende handler det om, at studerende bliver inddraget. I mange tilfælde kan man faktisk løse problemerne gennem dialog. Men det kræver, at ledelsen vil lytte til de studerendes ønsker og gøre noget seriøst for at efterkomme dem, siger Line K. Møller.

Fakta: PLS’ rundspørge

365 studerende fordelt på 8 uddannelsessteder har besvaret undersøgelsen

51 procent er uenige eller meget uenige i at indeklimaet i undervisningslokalerne er godt

50 procent er uenige eller meget uenige i at der er plads nok til alle i undervisningslokalerne

47 procent er uenige eller meget uenige i at der er frie gruppelokaler, når der skal laves gruppearbejde

45 procent er uenige eller meget uenige i at temperaturerne på uddannelsesstedet er i orden

51 procent var uenige eller meget uenige i at der er nem adgang til internet og intranet på uddannelsesstedet

 

Fagligt Nyhedsbrev 1 2010

Læs også:
Fusioner rammer studiemiljøet
Bland dig i undervisningsmiljøet
Test dit undervisningsmiljø

 


Tilbage