De mange fusioner og nedlægninger af seminarier har sat sit præg på undervisningsmiljøet. Der er rift om få gruppelokaler og studerende må ofte pendle mellem forskellige uddannelsessteder og leve med dårlig kommunikation og skemalægning.

Først var der to pædagoguddannelser i Odense. Nu er de slået sammen til en. Men de forkromede planer om et splinternyt campus til at huse de fusionerede pædagogstuderende er lagt på køl. Derfor er de studerende, der tidligere kunne boltre sig i bygninger i hver sin ende af Odense nu stuvet sammen på samme adresse.

Det giver naturligvis pladsproblemer. Der er ikke nok undervisningslokaler og kun få gruppelokaler til rådighed for alle studerende. Derfor bliver den seminariebygning, der efter planen skulle være frasolgt, inddraget som midlertidig løsning på problemerne. Her sendes nogle af de studerende hen for at modtage undervisning. Men den løsning fungerer ikke særlig godt, fortæller Henriette Taaning studerende på Pædagoguddannelsen i Odense (PIO), som har gået på uddannelsen både før og efter fusionen.

Dødt seminarium
Hun mener, det ødelægger studiemiljøet og glæden ved at godt socialt miljø, når man skal bruge en stor del af sin tid i en seminariebygning som er mere eller mindre mennesketomt.

Lokalerne derude er gode nok, og der er en kantine, men det er jo et dødt seminarium. Alle undervisere er flyttet derfra. Det sociale liv på gangene og i kantiner findes ikke. Man kan ikke lige rende på en underviser eller vejleder, siger Henriette Taaning studerende på Pædagoguddannelsen i Odense (PIO)

Et andet problem er, at det ligger i den anden ende af Odense. Det betyder at man skal indstille sig på længere transporttid. Og hvis man vil lave gruppearbejde, og ikke er en af de heldige, der når at få et lokale, bliver man opfordret til at tage til den gamle afdeling på Lucernemarken. Alternativet er at tage hjem

Proppede klasselokaler
Samme historie kan Katrine Bødker Tegllund fortælle. Det tidligere Hovedstadens Pædagogseminarium og Fröbelseminariet er lagt sammen. Alle studerende er flyttet til Pædagoguddannelsen Fröbel, men da de ikke kan klemmes ind i lokalerne, har ledelsen været tvunget til at benytte de bygninger, man skulle have skaffet sig af med.

Det går ud over det sociale liv, at man ikke kan være i de rammer, man kender, siger Katrine, der er medlem af De Studerendes Råd (DSR).

Selv om de gamle seminariebygninger bliver brugt er der stadig pladsproblemer. Katrine vurderer, at de fleste klasselokaler på Fröbel har plads til godt 25 studerende, men i hendes egen klasse går der 33 studerende.

– Hvis alle møder op, betyder det, at man enten skal sidde omme bag ved uden et bord, eller at man sidder lige op i hovedet på underviseren, siger hun.

Til forelæsninger er det ikke meget bedre. Her sidder 130-140 studerende klemt sammen i en sal, hvor stolper forstyrrer udsynet og dårligt indeklima ødelægger koncentrationen, fortæller Katrine.

– Det er klart, at det giver en ringere kvalitet i undervisningen, siger hun.

Kommunikationsbrister
Kasper Madsen, der er medlem af PLS’ hovedbestyrelse og studerende på Pædagoguddannelsen København/Gentofte er endnu en af de mange studerende, der bliver ramt af en skizofren følelse af at have begyndt sin uddannelse på en adresse, men endt på en anden på grund af fusionerne. To uddannelser i den nordlige ende af København er slået sammen til en og de studerende rykket rundt efter et, ifølge Kasper, uigennemskueligt system.

Det har ramt hans lyst til at engagere sig i studiemiljøet, men en af de værste ting, er at kommunikationen til de studerende har fungeret meget ringe.

Vi får ikke informationer i tide om skemalægning, om aflysning af undervisning eller om hvilke lokaler, vi skal være i, fortæller Kasper Madsen, studerende på Pædagoguddannelsen København/Gentofte

Også internetforbindelsen og intranettet har ubrugeligt i lange perioder, hvilket yderligere har forringet kommunikationen.

Samme problem har man haft på Pædagoguddannelsen Fröbel, hvor studerende først indenfor det sidste halve år har haft et fungerende system, siger Katrine Bødker Tegllund.

Campus-drømme samler støv
Flere af de nye professionshøjskoler har planer om at bygge nye campus’er. Men meget tyder på, at der ikke er råd til den slags løjer lige nu. Det har nemlig vist sig, at det er svært at sælge de gamle bygninger fra. Som for eksempel i Odense, hvor studerende må se langt efter et topmoderne campus, der kan samle de studerende under ét tag.

- Hvis det bare var en midlertidig løsning, kunne vi godt leve med det, men det er lidt skræmmende, når det ser ud som om, at campus-planen ikke bliver til noget og det bare ser ud til at forsætte på denne måde, siger Henriette Taaning.

Det er dejligt med et stigende antal ansøgere til Pædagoguddannelsen i Odense men for os studerende kunne det være dejligt at der kom mere sammenhæng og at der kom en afklaring på hvad fremtiden bringer. Lige nu føler vi, at vi går to steder, siger Henriette Taaning, studerende på Pædagoguddannelsen i Odense (PIO)

Fagligt Nyhedsbrev 1 2010

Læs også:
Pædagogstuderende har pladsproblemer
Bland dig i undervisningsmiljøet
Test dit undervisningsmiljø