PLS inviterer ministeren til pædagogisk dannelse
Senest opdateret: Tirsdag, 02. marts 2010 14:16
Pædagogstuderendes Landssammenslutning ønsker Tina Nedergaard tillykke med det nye ministerium og ser frem til et konstruktivt samarbejde med at styrke det generelle uddannelsesniveau, forholdende på uddannelsesinstitutionerne og særligt for at sikre en positiv udvikling på pædagoguddannelsen.
Pædagogstuderendes Landssammenslutning har inviteret ministeren til at besøge en uddannelsesinstitution, der uddanner pædagoger, så hun ved selvsyn kan opleve hvorledes pædagoger uddannes samt under hvilke forhold det foregår.”Pædagogstuderendes Landssammenslutning vil gerne invitere den nye minister, Tina Nedergaard, på Frøbel Seminariet for, at se hvordan undervisningen foregår på seminariet – vi håber, at den nye minister vil prioritere pædagoguddannelsen i fremtiden”
Pædagogstuderendes Landssammenslutning vil ligeledes præsentere 5 punkter til den nye minister som vi mener hun bør reagere på.
- Flere konfrontationstimer, hvor studerende får nærværende undervisning og vejledning.
- De kreative fag skal prioriteres og nuanceres. Fagene skal afspejle den verden pædagoger agerer i, med særligt fokus på innovation, leg og læring i det virtuelle rum samt generel kreativitet og dannelse.
- Studerendes i praktik skal have tid til fordybelse og ikke indgå i kommunernes normeringer. Praktikken skal være SU finansieret.
- Pædagoguddannelsens undervisere skal have en løbende kontakt til det pædagogiske arbejde i samfundet, så teori og praksis kan knyttes tættere sammen i uddannelsen.
- Fagenes Centrale Kundskaber og færdigheder (CKF'erne) skal gennemskrives og fagene skal beskrives tydeligt for alle.
”Pædagoguddannelsen er den vigtigste og bredeste uddannelse i vores samfund! Derfor er der behov for at den prioriteres kraftigt og heri bør de fem punkter implementeres” sige faglig sekretær i pædagogstuderendes Landssammenslutning Mette Lundstad.
Pædagogstuderendes Landssammenslutning håber at ministeren vil tage imod invitationen om at besøge et pædagogseminarium og at hun vil tage de 5 punkter til efterretning ”så vi kan få den bedste pædagoguddannelse og de bedst kvalificerede pædagoger til fremtiden” afslutter Mette Lundstad.
Pædagogstuderendes Landssammenslutning ser frem til en god dialog med den nye minister.
For mere information:
Mette Lundstad, faglig sekretær i pædagogstuderendes Landssammenslutning tlf: 41 65 30 53
Tilbage
